Advokat: Er du ikke anholdt, så løb!

INTERVIEW. Advokat Rasmus Paludan bruger noget af sin tid på at uddele røde kort i nærheden af Christiania. På kortene kan man skrive navn, adresse og fødselsdato – de såkaldte “pligtoplysninger” – som politiet har ret til at få udleveret af borgerne. Rasmus Paludans budskab er klart: Er du ikke anholdt, og har du givet politiet de oplysninger du har pligt til at give, så løb væk.
Advokat Rasmus Paludan anbefaler, at man giver politiet det røde kort, når man møder dem. På kortet står navn, adresse og fødselsdato – hvilket er det eneste man har pligt til at oplyse. Foto: Rasmus Paludan
 
Du har startet initiativet “Rødt kort til politivisitationer”, hvor du og en kollega deler røde kort ud i nærheden af Christiania. Hvad handler det om?
 
Både som advokat og borger er det min oplevelse, at politiet ofte stopper folk, som ikke har lyst til at tale med politiet. Faktisk er det mit indtryk, at hvis folk ønsker at tale med politiet, så henvender folk sig selv til politiet.
 
Altså er udgangspunktet, at hvis man bliver stoppet af politiet, så har man ikke lyst til at tale med dem. Det respekterer politiet slet ikke. De siger jo ikke: ”Har du lyst til at tale med mig?” Nej, de siger fx: ”Stop lige, jeg skal lige tale med dig!” De giver typisk det indtryk, at man har pligt til at tale med dem eller overhovedet blive stående. Det har man bare slet ikke!
 
Desværre bliver de fleste mennesker let domineret af politiets bestemmende facon. Det er jo svært at glemme, at man står over for en truende og aggressiv person i uniform og med våben. Det er ofte set, at politifolk sprøjter peberspray i ansigtet på folk for den allermindste ting, og det er der jo ingen, der har lyst til. Så folk lader sig tryne af frygt eller måske også, fordi de ikke kender deres rettigheder. Hans Jørgen Bonnichsen, den fhv. operative chef for PET, skriver også i sin bog om afhøring, at det er bemærkelsesværdigt, at folk oftest er villige til at tale med politiet, når det ville gavne folk meget mere, hvis de var tavse som graven.
 
Borgerens bedste forsvar er at fratage politiet deres mægtigste våben: samtalen. Man skal simpelthen møde politiet med en mur af tavshed! Dette kan man gøre, hvis man meget hurtigt giver politiet de få oplysninger, de har krav på, og så skynder sig væk.
 
Hvis man begynder at tale med politiet for at give dem pligtoplysningerne [navn, adresse og fødselsdato, red], så risikerer man, at politiet i samtalen dominerer en til at gøre noget, som man ikke har pligt til. Derfor er Det Røde Kort introduceret. På dette kort skriver man sit navn, sin fødselsdato og sin adresse. Det er alt, hvad politiet har pligt til at få oplyst.
 
Det er også vigtigt at huske, at man alene har pligt til at oplyse disse data, man har ikke nogen pligt til over for politiet at dokumentere, at det er sandt. Dog bør man naturligvis skrive de sande oplysninger på kortet.
 
Så kommer politiet og antaster en, så giver man dem bare kortet og løber eller går sin vej. Man skal heller ikke vente på, at politiet slår en op over radioen. Giv dem kortet og gå. Så kan de beholde det som et stykke hittegods. Der er ingen regel om, at man skal vente, mens politiet tjekker i radioen, om man er efterlyst. Hvis de alligevel vil have fat i en fx for at visitere, så må de løbe efter den sagesløse borger og anholde vedkommende. Hvis de råber ”stop”, så kan man jo bare indvendigt grine af, hvor tåbelige de er. Hvis man havde lyst til at stoppe, så ville man jo nok ikke have gået væk fra dem.
 
Hvad er problemet med politiets visitationer? Hashrygning er jo ulovligt og mennesker i det område må vel finde sig i, at politiet visiterer dem?
 
Der er mindst 2 åbenlyse problemer med politiets visitationer, sådan som visitationerne blandt andet bliver praktiseret på Christianshavn, men givetvis også mange andre steder.
 
Det første er grundlaget for at foretage en visitation. Er der en tilstrækkelig mistanke? Jeg synes let, man kan få det indtryk, at politiet anser, at alene det forhold, at man opholder sig på Christianshavn, er mistænkeligt nok til, at man skal visiteres.
 
Hvis det er politiets opførsel, så er det ulovligt. Der er netop mulighed for at indføre visitationszoner, hvis politiet har behov for at visitere folk alene på baggrund af, at personen opholder sig inden for et givent område.
 
Det andet problem er udførelsen af visitationerne. Jeg tror ikke, at folk er klar over, at de ikke har pligt til at blive stående, når en uniformeret person har antastet en sagesløs borger. Jeg har endnu ikke mødt en person, som syntes det var rart at stå i fuld offentlighed og blive visiteret af politiet. Især ikke, når politiet så ofte føler behov for at kigge på ens kønsorganer.
 
Er politiets visitationer i området ikke fuldt lovlige?
 
Jeg kan ikke vurdere visitationerne over et. Jeg kan vurdere hver enkelt visitation, og forhåbentlig vil det ende med, at en dommer er enig med mig i min vurdering. Derfor også en klar opfordring til, at man ikke skal finde sig i noget som helst fra politiets side. Det Røde Kort er forhåbentlig en påmindelse herom, hvis man har det liggende i sin pung hele tiden: Jeg er en borger, og jeg skal behandles som en borger. Med respekt. Jeg synes politiet kæmper for politifolks velfærd, når politiet burde kæmpe for borgernes velfærd.
 
Du siger, at man skal gå eller løbe væk eller insistere på at blive anholdt. Hvorfor ikke bare lade sig visitere uden så meget bøvl?
 
Jeg synes, det er mindre bøvl at gå væk fra politiet end at blive visiteret. Det er muligvis mere bøvl, hvis man bliver anholdt, men da formålet med anholdelsen i givet fald blot er at gennemføre den visitation, man alligevel ville blive udsat for, så mener jeg ikke, at mit forslag til fremgangsmåde skaber mere bøvl for borgeren.
 
Enten er det omtrent samme mængde bøvl, hvis man altså bliver anholdt. Eller også er det meget mindre bøvl, hvis politiet opgivet at følge efter en. Desuden er muligheden for erstatning også meget bedre, hvis man er blevet anholdt. Man bør altid kontakte mig eller en anden advokat, hvis man har været anholdt, og politiet ikke fandt noget.
 
Derudover skal jeg præcisere, at jeg ikke har sagt, at man skal insistere på at blive anholdt. Den fremgangsmåde tror jeg nemlig ikke vil virke: hvis man bliver stående, så er der jo ikke anledning til at anholde en, uanset hvor meget man måtte insistere.
 
Er det ikke ulovligt at løbe fra politiet?
 
Hvis man ikke er anholdt eller indsat, så er det ikke ulovligt at løbe fra politiet, nej.
Det kan til gengæld være ulovligt at løbe ind i politiet, hvis man gør det med vilje, fordi man gerne vil have at politimanden slår sig, når man løber ind i ham.
 
Hvad søger du at opnå med dit initiativ?
 
Der er flere mål. Jeg vil gerne have, at folk bedre lærer deres rettigheder at kende. Jeg vil gerne have, at folk let kan opfylde oplysningspligten i retsplejelovens § 750. Jeg vil gerne hjælpe folk med at undgå at tale med politiet og at undgå at blive visiteret. Jeg vil gerne hjælpe folk sådan, at hvis de absolut skal visiteres, så bliver det ikke frivilligt, så bliver det alene, fordi de er anholdt. Jeg vil også gerne have mulighed for at hjælpe folk, hvis de er anholdt og skal afhøres eller fremstilles med henblik på varetægtsfængsling. Det er derfor, der står et akutnummer på bagsiden. Men folk er på ingen måde forpligtet til at bruge mig som forsvarer.
 
De skal naturligvis vælge den forsvarer, de helst vil have. Forhåbentlig møder jeg aldrig langt hovedparten af de mennesker, som har Det Røde Kort. Det ville være optimalt. Så virker det jo: politiet opgiver at følge efter borgeren, og borgeren undgår ydmygelsen ved at blotte sig nøgen for offentligheden, mens en anden mand med tøj på rør ham over det hele.