Politiassistent Jesper Greve og politiets vidner løj sig til frifindelse

Den nu frifundne Jesper Greve – formentlig i sit hjem på Overgårdsvej 11 i Viborg.

Politiassistent Jesper Greve fra Viborg politi blev i forgangne uge frifundet for at have misbrugt sit embede i forbindelse med at have opfordret til forfølgelse af 2 personer, som politiassistenten havde anmeldt i en straffesag. Dette blandt andet ved at rundsende en mail til sine kollegaer, der opfordrede til at visitere de to “Oralt, analt og i urinrøret”. Ydermere ved uberettiget at slå de to personer op i politiets systemer et antal gange og ved selv at bringe den ene af de to til standsning tæt på dennes bopæl.

Sagen startede i 2016, hvor Jesper Greve forulempede den ene af de to personer på åben gade ved at tiltvinge sig adgang til personens kønsdele i forbindelse med den krænkende og totalitære kamp imod fredelige menneskers rusmiddelvaner. En gerning der i et ordenligt samfund ville være strafbar i sig selv.

Kort tid efter politiassistentens krænkende opførsel, blev der oprettet en annonce for et bordel på Jesper Greves privatadresse, hvilket førte til at Jesper Greve anmeldte annoncens (dengang ukendte) indrykker til politiet for chikane.

Igennem en kendelse til teleselskabet, blev det kendt, at personen der havde indrykket annoncen var den ene af de to personer, som Jesper Greve tidligere havde generet på gaden i Viborg. Personen blev senere idømt en betinget fængselsstraf for indrykningen af annoncen.

Retssagen mod Jesper Greve

Politiassistent Jesper Greve blev i anklageskriftet tiltalt for overtrædelse af straffelovens §155 ved at have brugt politiets systemer til uberettiget at slå personerne bag bordelannoncen op. Desuden tiltaltes han for gennem sin tjenestemail at have opfordret sine kollegaer til at give personerne bøder for hvad som helst og ved at opfordre til at ransage og visitere personerne “helt i bund oralt, analt samt i urinrøret”.

Jesper Greve tiltaltes også for målrettet at have bragt den ene af de to til standsning for at skrive en sag på ham – som hævn for at have oprettet bordelannoncen.

Anklageskriftet mod Jesper Greve

Under retssagen, hvor tiltalte nægtede sig skyldig i alle anklager, viser systemet sig fra sin værste side, når det kommer til sager mod betjente. Ingen af de indkaldte politividner kunne huske noget, når det kom til situationer, der kunne inkriminere Jesper Greve.

Det lugtede stærkt af, at de pågældende er blevet coachet til, hvordan de uden risiko kan vidne på en sådan måde, at det ikke inkriminerede tiltalte. At lyve som fakta er nemlig ikke heldigt, og kan bringe en i fedtefadet, men at glemme hændelsesforløb kan ikke bevises som ond vilje – særligt ikke, når systemet er 2 år om at bringe sagen for retten.

En af sagens omdrejningspunkter er spørgsmålet om, hvornår Jesper Greve bliver vidende om, hvem der har oprettet bordelannoncen på nettet. Selv nægtede han, at han vidste noget om, at det var de to personer der havde oprettet før politiet havde været ude og ransage på den enes adresse den 17 feb. Oplysningerne var dog politiet i hænde allerede den 3. feb, hvorfor det er dybt usandsynligt, at Jesper Greve ikke af efterforskeren på sagen – Louise Giandrup Jacobsen – har fået oplysningerne. Med andre ord er det mere end sandsynligt, at Jesper Greve under hele forløbet har vidst, at det var mistænkte i hans egen sag, som han slog op og standsede – altså burde han have vist, at han var dybt inhabil i forhold til de mistænkte.

Føllet der intet kunne huske

Politibetjent René Peatau. Skulle man have et spørgsmål eller to til ham, kan man fange ham på telefon: 23661156.

Det første vidne som anklageren førte var politibetjent René Paetau, der havde haft tiltalte som såkaldt vejleder på sin første praktikperiode i Viborg Politi. René var i øvrigt den køremakker, som var med, da en af de to mistænkte i bordelaffæren blev bragt til standsning den 23. feb – et tidspunkt, hvor Jesper beviseligt vidste, at personen var mistænkt.

I politirapporten bliver denne episode kaldt en “rutinemæssig standsning”, men ved bevisførelsen viser det sig, at Jesper og René har holdt og ventet over 30 minutter på den mistænkte. Under denne ventetid benægter både René og Jesper, at der blev vekslet et eneste ord om, at de holdt og ventede på den ene af de to personer, der var mistænkt for at have indrykket bordelannoncen på Jespers adresse.

René kunne faktisk slet ikke huske noget om, hvad der blev talt om i den periode – det uagtet, at han som sin første opgave på i politikredsen havde været ude og ransage i netop Jesper Greves bordel-chikane sag.

Så her sad altså 2 polititjenetemænd og ventede på “rutinemæssigt” at standse en person, som den ene har anmeldt for chikane og hvor den anden har ransaget i netop denne sag, men på INTET tidspunkt kan René huske, at emnet “bordelannonce” bliver bragt op – de taler udelukkende om, hvordan man behandler færdselssager. Yeah right.

Dette hukommelsestab er overordenligt heldigt for Jesper, da han ville stå rigtig dårligt, hvis føllet René pludselig kunne huske Jesper sige “Den satans idiot vi holder og venter på er den ene af dem, der har generet mig på min privatadressse”.

Men surprise surprise, denne helt oplagte samtale er der ingen der husker noget af, hvorfor anklageren har svært ved at underbygge Jespers hævnmotiv ifm standsningen.

En opfindsom definition af begrebet “rutinekontrol”

Under sagen blev Jesper Greve spurgt til rapportens brug af ordet “rutinekontrol”, og både han og forsvareren redefinerede det danske sprog ved at forklare, at “nærmest alt hvad politiet laver er rutine” og man derfor godt kunne kategorisere en helt målrettet standsning som netop det. Intet sted i rapporten (der blev skrevet af René Paetau – ganske sikkert under kyndig vejledning af Jesper Greve) nævnes det, at de specifikt holdt i over 30 minutter og ventede på personen.

Efterforskeren der intet kunne huske

Louise Giandrup Jacobsen – endnu en betjent med ufattelig selektiv hukommelse. Hvis hun en dag skulle glemme hvor hun selv bor, er det Søndermarksvej 25, Ørum, 8830 Tjele.

Den person der efterforskede bordel-annonce sagen var politiassistent (dengang politibetjent) Louise Giandrup Jacobsen, var også indkaldt som vidne for at forsøge at afdække, hvornår Jesper Greve blev vidende om, at det var de to personer, der var mistænkt i sagen. Dette er vigtigt, da det vil kunne inkriminere ham i forhold til de opslag, som han lavede på de pågældende personer – for vidste han, at de var mistænkte, ville han være stærkt inhabil i forhold til at beskæftige sig med personernes personlige oplysninger.

Men tænkt engang – Louise kunne slet ikke huske noget omkring kontakten til Jesper Greve. Og da slet ikke noget om, at hun skulle have fortalt ham, at der var kommet svar på den editions kendelse, der viste at det var fra den enes IP-adresse, annoncen var lavet.

Helt konkret ringede hun i følge en politirapport til Jesper Greve efter svaret på kendelsen (hvor hun altså vidste, hvem den mistænkte var), men hun kunne intet genkalde sig om

Alt i alt var også hun det perfekte vidne – for Jesper Greve.

Politikommisæren der ikke kender forvaltningsloven

Politikommissær Henrik Kragh Thomassen var (og er) leder af patruljeafdelingen i Viborg – og derfor Jesper Greves forsatte, var også indkaldt som vidne for at blive udspurgt om de mails Jesper havde sendt. Specifikt for at afdække, om han mente, at Jesper Greve var inhabil i forhold til at behandle sager, som Jesper havde anmeldt en straffesag imod.

Politikommissæren faldt slet ikke anledning til nogen kritik, selv om der i den ene af Jesper Greves mails, der opfordrede til forfølgning af de to, fremgik, at der var tale om de to personer, som havde indrykket annoncen. Med andre ord et skoleeksempel på, hvad der konstituerer inhabilitet ift både politiets egne kundgørelser, men også i forhold til forvaltningslovens §3.

Men nej – det mente Henrik Kragh Thomassen ikke var et problem. Havde han svaret det til en eksamen på politiskolen, var han dumpet med et brag – anklageren så da også temmelig mærkelig ud i ansigtet, da politikommissæren luftede sit syn på emnet inhabilitet.

At lyve uden at blive opdaget

En sammenfatning på kvaliteten af de politiansatte vidners vidneudsagn er, at de helt tydeligt har forstået, hvordan man lyver uden at fortælle noget, der beviseligt ikke er sandt (for det er jo strafbart). Hemmeligheden bag dette er, at man simpelthen bare ikke kan huske noget om det man bliver spurgt om.

Den fremgangsmåde er kulturen i politiet, når det gælder sager, hvor politifolk er sigtet eller tiltalt. For det meste er det sådan, at man som vidne coaches af sin talsmand, der gennemgår, hvad det er smart at kunne huske noget om, og om hvad de andre vidner i sagen siger.

Med andre ord har alle de politiansatte vidner i sagen mod Jesper Greve alle talt med en person i politiet forud for deres optræden i retten – simpelthen for at være sikker på, at der er samstemmende forklaringer og for at sikre, at der ikke luftes vidneudsagn der kan inkriminere den tiltalte.

Sådan er det – og forbryder man sig imod det, bliver man meget hurtigt persona non grata på stationen.

Ovennævnte metode hjælpes naturligvis også godt på vej af, at der går måneder og år mellem de pågældende episoder og til at der finder afhøringer og vidneudsagn sted. Gik der ganske kort tid, ville det ganske enkelt være en del mindre plausibelt, at vidnerne pludselig lider af kollektivt hukommelsestab.

Sagen kort

Skal man konkludere på sagen og udfaldet af den, kan man gøre sig følgende spøjse betragtninger:

  1. Jesper Greve frifindes af alle 3 dommere, på trods af, at han beviseligt har slået sin egen sag op gentagende gange uden at have tjenestelig grund til det.
  2. Jesper Greve frifindes på trods af, at han i en tjenestemail med særdeles groft sprog har opfordret til forfølgelse af de der er mistænkt i en sag han selv er part i.
  3. Jesper Greve frifindes på trods af, at han målrettet har patruljeret efter den ene af de mistænkte.
  4. Politividnet René Peatau husker INTET i forbindelse med politiforretningen, hvor han og Jesper standser den mistænkte – på trods af, at de begge var en del af sagen.
  5. Efterforskeren Louise Giandrup Jacobsen husker intet om, hvad hun har/ikke har fortalt Jesper Greve i forbindelse med efterforskningen af bordelannoncen.
  6. Politikommissær  Henrik Kragh Thomassens viden om basal forvaltningslov er ikke eksisterende, idet kan ikke kan identificere inhabilitet, om det så sprang op og bed ham i ballen.

Borgerne i Viborg kan med andre ord nu se frem til, at penisbelureren, plantetyven og embedsmisbrugeren Jesper Greve igen kan træffes i uniform i Viborg.

**Artiklen opdateres løbende med adresser, billeder og telefonnumre**