Skaf og brug Monero

Monero (XMR) er en kryptovaluta, og i modsætning til Bitcoin (BTC), designet til at være anonym.

Monero indeholder ingen offentlig blockchain, men en hel masse andet smart:
“Monero (cryptocurrency)” (Wikipedia)
“Monero — An Anonymous CryptoCurrency” (Medium.com)

Der er også et rigtigt godt subreddit om Monero:
https://www.reddit.com/r/Monero/

Vi ser ingen grund til at gå for meget i dybden med det tekniske bag Monero her, men vi stopper dig bestemt heller ikke, hvis du selv søger information om den slags et andet sted. 

En god idé at læse lidt op om, er hvad “Payment ID” er, og hvordan det virker.
Og at der findes adresser hvor “Payment ID” er indbygget.

Nå, videre!

Anskaf Monero

Køb Bitcoins!

Nej. Jo.. For at anskaffe Monero, skal du først skaffe Bitcoins, Ethereum, eller en anden let anskaffelig kryptovaluta/token.

Vi kommer desværre ikke udenom, at Monero ikke er ligeså udbredt som Bitcoin eller Ethereum (endnu!), så derfor må vi ud af en lille omvej, for at ende op med Monero. Medmindre du selvfølgelig kender nogle der er lidt indenfor krypto-musikken, og dermed har lettere adgang til de forskellige alt-coins. 

Hvordan du skaffer Bitcoins, eller en af de andre lidt større kryptoer som du kan veksle til Monero, lader vi været op til dig selv – men køb dem kontant.
Der står et par automater rundt omkring i København som tager imod kontanter og spytter Bitcoins ud i bytte. Det er ret oplagt.

(Psssst…. Du kan også sælge narko på nettet, og på den måde erhverve dig Monero. Men hey! Du har det ikke fra os! Schhhhhhh..)

Fra Bitcoins (etc.) til Monero

Shapeshift.io er et glimrende værktøj, når man skal veksle fra en krypto til en anden, i en fart, uden at skulle registrere sig nogle steder, hos børser, Bitcoin forhandlere und so weiter.
Platformen kan også åbnes gennem TOR browseren, men vær sikker på at du sidder på en stabil forbindelse hvis du begiver dig ud i at bruge ShapeShift i Tor.

Følg ShapeShifts meget let udførlige instruktioner, og kom smertefrit igennem dit første køb af Monero.

Opbevaring af Monero

Som ved mange andre kryptovalutaer, er der flere muligheder for opbevaring af Monero.

Det gennemgående tema her, er som de fleste andre kryptoer, nemlig;

  • Offline (Cold Storage)
    • På et stykke papir
    • Hardware Wallet, decideret lavet til opbevaring af krypto
    • USB Pen
    • Etc.
  • Online (Hot Wallet)
    • Hos en udbyder af online opbevaring af krypto
    • På en børs
    • Lokalt (Man bruger software til at køre en “Node” med, og synkroniserer med alt data på hele netværket)

I denne guide lærer du først at lave en Offline Wallet, du kan skrive ned på et stykke papir, og så hvordan du bruger den officielle Monero software til din computer (Online Wallet), så du senere kan importere din Offline Wallet og sende Monero videre i systemet for kolde kontanter.

Du kan selvfølgelig også bare HODL’e.

Offline Wallet (Cold Storage)

Download den officielle “Offline Wallet Generator” fra Monero og gem den på en USB pen.
Direkte link:
https://github.com/moneromooo-monero/monero-wallet-generator/archive/master.zip

Unzip filen og åben wallet generatoren (monero-wallet-generator.html) i en web browser på en air-gapped computer der ikke har været brugt før, eller har en frisk installationen af styresystemet.
Du kan naturligvis også bruge Tails til dette formål. Lad være med at logge på nogle netværk eller have LAN kabel i, når du starter Tails op for at generere din wallet. 

Åben “monero-wallet-generator.html” fra den udpakkede fil.

Så snart du kører filen i en browser, genererer den automatisk alt du skal bruge.
Men hvis, ligesom os her på Frihedsaktivisten, er glad for at trykke på alle mulige knapper, kan du jo gennemgå at indstillingerne i wallet generatoren er korrekte, og så trykke på den orange knap “GENERATE WALLET“.
(Du skal faktisk kun sikre dig at den genererer en Monero wallet og ikke en Aeon, som man kan vælge i den første dropdown boks.)

Din offline wallet har fire vigtige informationer:

Monero Public Address:

Den offentlige adresse der bliver brugt til at modtage Monero i din wallet.
Giv den til alle der skal sende dig Monero, eller indsæt den de steder på Internettet og Darknet hvor du skal modtage Monero for forskellige ydelser.

Monero Mnemonic Seed:

Dette er en metode til opbevaring af hele din wallet, i et format der er let genkendeligt og med god indlæring kan huskes af mennesker. De 25 ord udgør alt hvad du behøver for at gendanne din tegnebog på et senere tidspunkt. De kan også tastes ind i forskellige software, hvor din wallet vil blive (gen)skabt. Man kan godt kalde det for en Backup af hele din wallet. Det er
Så derfor skal du naturligvis aldrig nogensinde vise de 25 ord til nogen.

Der findes mange fornuftige men også mange knap så fornuftige metoder at opbevare de 25 ord på.
Regel nummer 1 er naturligvis, at de aldrig skal gemmes online, eller i et dokument på en computer/telefon/andet der kan gå online og er sårbar for uautoriseret adgang.

Regel nummer 2 må væer, at det ikke er det klogeste i verden hvis man opbevarer hele Seed’et samme sted.
Og at man gerne har en ekstra kopi af det også, for en sikkerheds skyld.

Case:

Du har delt dit Seed i to, så hvis en person finder et papir med den ene halvdel på, kan vedkommende ikke få adgang til din wallet. Smart. Rigtigt smart.
Men, hvad nu hvis dit hus bliver ramt af en naturkatastrofe og bliver blæst ud i Kattegat af en orkan?
Så har du mistet den ene halvdel af dit Seed. Det havde du i øvrigt nok også, hvis en indbrudstyv eller anden form for idiot fandt den ene halvdel, og tog det med sig.

Der kan være mange årsager til at man mister et stykke papir på 12-13 ord, et sted man har gemt det.

Har du kun en kopi og mister den ene halvdel, ville det være smadder ærgerligt hvis du ikke kan huske hele Seed’et.

Så derfor:

  • Skriv dit Seed ned to gange.
  • Klip det over. To gange.
  • Nu har du fire forskellige stykker papir. 
  • Gem dem fire forskellige steder.

Monero Private Spend Key:

Den private nøgle du skal bruge, når der skal sendes Monero fra din wallet.
Skal naturligvis også holdes top-hemmelig.

Monero Private View Key:

Med den kan du få adgang til at se indgående transaktioner til din wallet. Dette bliver oftest brugt til at oprette en ‘view-only wallet’, der kan se de indkommende transaktioner live i blockchainen, der er på vej ned på en Cold Storage adresse/wallet.

Online Wallet (Hot Wallet)

En Online Wallet er ikke anbefalelsesværdigt på den lange bane, da der er større chance for at miste sin crypto-valuta ved at have den opbevaret online, end offline.

Når du skal sælge dine Monero, skal du dog genskabe din Offline Wallet på en enhed der understøtter det, så de kan sendes videre på Monero-netværket til en køber.

Her er et overblik over de officielle Wallets fra Monero:
https://getmonero.org/downloads/

I denne guide bruger vi en 64-bit Windows PC, så vi kan vælge en Wallet med et grafisk interface.
De findes dog også både til Mac og Linux, så man skulle være ret godt dækket ind, uanset foretrukne styresystem.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at hele Monero blockchainen bliver downloadet når man starter softwaren op, og den fylder i skrivende stund lige omkring 32 gigabyte. https://moneroblocks.info/stats/blockchain-growth
(Så her er det ikke den bedste idé at bruge Tails, i forhold til at downloade så meget over TOR netværket).

Start softwaren op!

Vælg den aller, aller, allermidterste mulighed du overhovedet kan.
Restore wallet from keys or mnemonic seed“.
Lad være med at sætte flueben i “Testnet”. 

(Hvis du ikke har oprettet en Offline Wallet, og dermed ikke har et Seed at genskabe fra, så vælger du naturligvis bare “Create a new wallet“.)

Indtast de 25 famøse ord fra tidligere.
Klik dig videre.

Find på et hammerstærkt kodeord. Vi ved du kan!

Tryk på videre. Og videre igen ved næste skærm, som blot opsummerer de forskellige informationer.

Nu åbner interfacet hvorfra du kan styre din Wallet.

Nu skal softwaren til at downloade alle blokke i Monero netværket. Uanset hvor hurtig din forbindelse er, må du ikke forvente at det tager under 2-3 timer.

Nederst til venstre i softwaren kan du se hvor mange blokke der mangler at blive synkroniseret.

Det er også først når alle blokke er downloadede, at balancen på din Wallet bliver opdateret i softwaren og du kan sende dem videre.

Drik en cola, spis en tartelet eller dans en dans. Gør hvad du vil, imens du venter på synkroniseringen er færdig.

Salg af Monero

Mange forhandlere af kryptovaluta i den virkelige verden tager ikke imod de mere eksotiske valutaer. Derfor er det praktisk at kunne veksle Monero til eksempelvis ether eller bitcoin.

Det kan relativt nemt gøres på Shapeshift.io.

Bruger du shapeshift gennem TOR er det en ganske anonym måde at foretage vekslingen på. Tjenesten kræver ikke, at du identificerer dig på nogen måde.

Brug en “ren” enhed til at modtage Bitcoin eller Ethereum på, når de skal sendes fra ShapeShift til dig.

Og gå ud i den virkelige verden og find en person der køber kryptovaluta for kontanter.

De hænger efterhånden på træerne, så mon ikke du kender en, der kender en.

Ellers kan du bruge https://localbitcoins.com/
Her kan du finde mere eller mindre lyssky personer, der vil købe dine coins uden så mange dumme spørgsmål.