Derfor skal du finde politibetjentes adresser

Osteinfo.com havde det sorte bælte i at finde og offentliggøre betjentes adresser og billeder.

En af de største problemer med monopoler er, at de der besidder monopolet ikke har nogen særlig grund til at behandle kunderne med respekt og omtanke. Hvofor skulle man? Kunderne har jo ingen andre steder at gå hen. Således forholder det sig med de offentlige myndigheder i Danmark – og i alle andre lande. Borgerne tvinges til at betale, uanset hvor elendig, krænkende og sjofel betjeningen er.

De offentlige myndigheder kan i store træk behandle borgerne efter forgodtbefindende og gør det for det meste også. Ja, man kan klage over behandlingen, men det kommer der tit absolut intet ud af. Myndighederne kan både indenfor og uden for lovens grænser slippe godt fra det meste – både vold (lovlig som ulovlig), ekspropriationer, tyveri, hærværk, trusler, kidnapning og indespærring med afsæt i offerløse handlinger er dagens orden.

Som eksempel på, hvor immune f.eks. politiet er over for klagesager, er det opgjort, at kun ca. 2% af sagerne der bringes for Den Uafhængige Politiklagemyndighed fører til at klageren får medhold. Et forsvindende lille tal, der utvivlsomt er for lille set i forhold til de faktiske forhold. Det er naturligvis hjulpet godt på vej af, at politiet samstemmer forklaringer, før sagerne kører.

Da vi desværre ikke har en realistisk udsigt til at slippe af med de monopolet inden for en overskuelig årrække, må vi forsøge at gøre monopolets skadelige virkninger mindre på andre måder end en egentlig opløsning af det.

Marked kontra stat

Et normalt firma på markedsvilkår har et stærkt incitament til at tilfredsstille deres kunder og dermed et stærkt ditto for at luge ud i medarbejdere, der gør et dårligt stykke arbejde. Hvis din lokale 7-Eleven ansatte overfalder dig midt i din bestilling af en smør-crosaint, bliver han med næsten 100% sikkerhed fyret. Hvis 7-Eleven som kæde indfører regler om, at det er okay for medarbejderne at råbe fornærmelser efter kunderne, kan 7-Eleven være sikker på miste omsætning. Derfor opfører mennesker, der er ansat i den private sektor sig generelt ganske civiliseret – de går fallit, hvis de ikke udviser en nogenlunde høvisk adfærd.

Sådan er det ikke i f.eks. politiet. Her har betjentene utroligt vide rammer for, hvad der bliver accepteret i tjenesten. De kan i store træk te sig som de vil. Naturligvis er der en øvre grænse for, hvad en betjent kan gøre uden konsekvens, men denne grænse er milevidt fra, hvad man på det private marked ville acceptere.

En betjent kan i store træk overfalde dig på gaden, uden nogen konsekvens. Du var jo provokerende og din hånd rørte ved ham – det vil betjentens kollegaer til enhver tid sværge på i retten. Politiet kan bortføre dig, fordi du holder et tibetansk flag, de kan tiltvinge sig adgang til dine kønsorganer på gaden og de kan brase ind i dit private hjem – det hele uden nogen egentlig konsekvens for den enkelte betjent.

Der er naturligvis også problemer med andre offentlige ansatte end politiet, men problemet med etaten er en del mere udpræget, fordi politifolk har langt flere magtbeføjelser end andre myndighedspersoner.

Hvad skal vi gøre ved det?

Vi har nu ved hjælp af basal økonomisk forståelse identificeret, at den enkelte betjent mangler incitament til at opføre sig godt og respektfuldt over for borgerne. Derfor må vi finde en metode, der udenom det etablerede system kan afskrække politiets personale fra at begå overgreb imod borgerne.

Det kan lyde som en umulig opgave, men det er faktisk en del nemmere end man skulle tro i en verden fyldt med sociale medier, kamera-telefoner og alverdens digitale fodaftryk.

Øvelsen går i al sin enkelthed ud på at behandle betjenten som om den privat-person, han også er. Man skal dermed ikke betragte ham som en magisk myndighedsperson, der kun kan opleve konsekvens gennem sit arbejde – for vi kan som ovenfor beskrevet klart se, at denne konsekvens næsten ikke eksisterer. Man skal behandle ham som et privat menneske, med en hjemmeadresse og en tilstedeværelse på de sociale medier.

Som et godt systematiseret eksempel på dette er den desværre hedengangne internetside osteinfo.com, (siden findes stadig på wayback-machine) der havde opført navne, billeder og privatadresser af en del af Task Force Pusherstreets personale. Det var absolut ikke noget banditterne i Taskforcen brød sig om – nu risikerede de jo rent faktisk at stå til ansvar over for deres ofre – og deres naboer kunne finde ud af, hvor at de havde penisbelurere og planterøvere på den anden side af plankeværket.

Film politiet – det er helt lovligt

Når politiet i større og større omfang oplever, at deres private forhold bliver inddraget, når de ter sig åndssvagt, lægger det en dæmper på deres dårlige og krænkende adfærd. Et tydeligt eksempel på dette ses i nedenstående video. Her lægger politiet an til en ulovlig visitation, men da betjentene opdager, at deres offer er tilknyttet Frihedsaktivisten – og de derfor er i overhængende fare for at blive afdækket med navn og private adresser, lukker de helt tydeligt ned for løjerne. Prøv at se udtrykket i betjentens øjne ved 1 min 35 sekunder inde i videoen, da Torben Andersen siger, at han har noget med Frihedsaktivisten at gøre. Betjenten synes ikke det er særlig sjovt og de lader hurtigt Torben gå. Det udfald havde været utænkeligt, hvis de ikke forventede en konsekvens af en ulovlig visitation.

Find betjentenes private adresser

Når du har haft en krænkende oplevelse med politiet – med eller uden video – så opfordrer vi derfor til at finde og offentliggøre deres privat adresser. Det er nemmere end man tror, da deres navne udleveres af politiet selv, når man klager over dem og efterfølgende søger om aktindsigt i deres tjenesteforhold.

Derfra er det typisk ikke særligt vanskeligt at afdække deres private færden på nettet – og dermed også deres adresser.

De fleste gadebetjente er relativt unge og har derfor en tung tilstedeværelse på diverse sociale medier. Derfor er det med et par simple teknikker og efterforskningsskridt (for det meste) ret let at finde personlige oplysninger om dem.

Vi vil her på Frihedsaktivisten i fremtiden bruge lidt energi på at undervise i, hvordan sådan en efterforskning kan gribes an, således vi kan afbøder nogle af de triste konsekvenser det har at have et monopol-politi.