Betjente anmeldt for ulovlig maskering

Politiet på Christiania er kendt for deres ganske hårde fremfærd og liberale forhold til landets lovgivning, når de år efter år forsøger at stoppe befolkningen i at ryge en bestemt slags plante.

Det afslappede forhold til lovgivningen viste de igen fredag den 22/2-2019, da to civile betjente igennem mange minutter blev set gå maskerede rundt i området.

De bar hverken markeringsnummer eller synligt politiskilt, hvorfor det næsten er umuligt at identificere dem i forhold til borgere, der måtte klage over dem.

Den slags skal vi ikke finde os i og Frihedsaktivisten har derfor udfærdiget en anmeldelse af de to for overtrædelse af straffelovens § 134c – maskeringsforbuddet.

Læs anmeldelsen herunder:




Lars Kragh Andersen København, 23/2 – 2019
Pnr: 081280-1201
larskraghandersen@gmail.com

ATT: Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Anmeldelse af polititjenestemænd for overtrædelse af straffelovens § 134c – maskeringsforbud – i forbindelse med politiforretning på Christiania.

Jeg blev for nylig opmærksom på tre videoer på facebook, der viser 4 civile betjente der er ved at forlade Christiania.

Link til video 1: https://www.facebook.com/ulf.vemmer/videos/10156913162919089/
Link til video 2: https://www.facebook.com/ulf.vemmer/videos/10156913177064089/
Link til video 3: https://www.facebook.com/ulf.vemmer/videos/10156913173679089/

Videoerne er dateret den fredag d. 22/2-2019.

I videoen ser man to hundeførere i civil (sandsynligvis narkohundeførere, da de begge har sorte labrador-hunde)

Hundefører 1 signaliseres som:
A: Mand, 45-50 år, brunt halvlangt tilbageredt hår, fuldskæg. Iført blå bukser med lårlomme og sort jakke med neonfarvede striber langs lynlåsen og over brystet.

./. Billede vedhæftet under navnet “Hundefører 1…”

Hundefører 2 signaliseres som:
B: Mand, 45-50 år, kort mellemblondt hår, glatbarberet og iført beige bukser med lommer på lårene og sort jakke.

./. Billede vedhæftet under navnet “Hundefører 2..”

Hverken A eller B bar nogen former for maskering og hele deres ansigt og hoved var synlige.

Derudover ses to civilklædte betjente C og D, der i i videoen går foran A og B.

Den første betjent signaliseres som:

C: Mand, ukendt alder, ukendt frisure, almindelig af bygning. Iført sort hjemlmue, der dækker hele ansigtet på nær næse og øjne, blå Carhartt-anorak med hætte, mørke bukser og mørke sko med hvid sål. Bar sort rygsæk af mærket Osprey.

./. Billede vedhæftet under navnet “Betjent C”

Den anden betjent signaliseres som:

D: Mand, ukendt alder, almindelig af bygning. Iført samme type sorte hjelmhue som C, der dækker alt andet end næse og øjne, blå dunjakke med hætte, mørke bukser og grå sko med hvid sål. Bar en militær dagstursrygsæk i ørken farve.

./Billede vedhæftet under navnet “Betjent D”

Straffelovens § 134 c siger: “§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.”

Når man som polititjenestemand udfører sit arbejde er man ikke undtaget bestemmelserne i straffeloven, hvorfor det må forventes, at man ikke maskerer sig under udførslen af sit arbejde.

Den i stk. 2 nævnte undtagelse, kan næppe finde anvendelse set fra et vejrligt perspektiv, idet det er en klar dag, da videoen bliver optaget. Hundeførerne bærer hverken hovedbeklædning eller har lynet deres jakker. Derfor kan der ikke være tale om, at ansigtet på C og D er tildækket for at beskytte mod vejrliget.

At argumentere for, at betjentene har en legitim interesse i at skjule deres identitet for offentligheden og derigennem er omfattet af stk. 2, er en helt utilstedelig antagelse, hvis der skal være nogen som helst gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.

Var der en udpræget fare ved at blive identificeret på det pågældende tidspunkt, virker det ekstremt mærkeligt, at de to hundeførere på ingen måde gør en indsats for at maskere sig.

Begge de maskerede er i civil og bærer dermed ikke markeringsnummer, hvorfor det er ekstra vigtigt, at borgerne har en chance for at identificere dem. Uden mulighed for at genkende betjente, forringes muligheden for at efterfølgende at opklare klagesager stærkt, hvilket netop var grunden til at markeringsnumrene blev indført.

Ombudsmanden skriver på sitet

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/god_forvaltningsskik/

under overskriften “Hvad er god forvaltningsskik?” følgende: “God forvaltningsskik er normer og principper for, hvordan myndigheder bør opføre sig i forhold til borgerne. Det betyder generelt, at myndighederne bl.a. skal optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.”

Når betjente i civilt gør alt for at sløre deres identitet, mens de udfører deres arbejde og dermed ikke efterfølgende kan identificeres strider det i den grad imod opbyggelsen af tillid til den offentlige forvaltning. Det er en helt utilstedelig – og ulovlig – opførsel.

Derfor forventer jeg, at DUP vil indlede en efterforskning for overtrædelse af straffelovens § 134c imod de pågældende polititjenestemænd.

Kvittering for modtaget anmeldelse kan sendes til nærværende mail eller til min e-boks.

Med venlig hilsen
Lars Kragh Andersen