Politiassistent Nicolaj Bo Larsen klarer frisag

I starten af marts 2018 blev jeg opmærksom på en video af en politiforrretning (underligt ord, I know) på Christianshavn, hvor 3 civile poitifolk tilsyneladende har antastet en person.

2 af politifolkene står og taler med personen, mens en 3. står nogle meter væk, mens kameramanden filmer. På et tidspunkt går kameramanden i retning af den 3. politiansatte, hvorefter politimanden gør udfald mod kameramanden med den ene hånd, mens han udbryder: “Du skal ikke stå og filme mig lige i hovedet!”

Filmen stopper lige efter betjenten slog ud, og man får ikke at se, om telefonen blev slået ud af hånden på den person der filmer, eller hvad der videre sker.

21 sekunders klip fra Christianshavn

Hvad der gik forud for episoden kan vi af gode grunde ikke vide, men når man kender politiets generelle opførsel på Christiania, tænker man med det samme det værste om politiet. Etaten er kendt for særdeles brutal, meningsløs og ulovlig fremfærd i deres evige kamp mod folks rygevaner.

Jeg anmeldte derfor ovenstående episode til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Se anmeldelsen her.

Den 20. december 2018 (ca 9 måneder efter anmeldelsen) kom der svar fra DUP om, at sagen var færdigefterforsket, og at den ville blive oversendt til statsadvokaten i København for vurdering af tiltalespørgsmålet.

Efter oversendelsen kom der en anelse mere fart på, i det jeg den 8. februar 2019 modtog meddelelse om, at efterforskningen imod politiassistent Nikolaj Bo Larsen fra narkosektionen var blevet indstillet, “fordi der ikke var rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart”. Læs hele brevet her.

Uddrag af brevet fra Statsadvokaten

I brevet forklares det, at der var gået et forløb forud for videoen, hvor personen, der filmede gentagende gange var gået for tæt på betjentene i et omfang, hvor han kunne høre personfølsomme oplysninger om den tilbageholdte.

Er det umuligt? Nej, bestemt ikke. Det kan godt være tilfældet, at det hænger sådan sammen.

Dog virker det ret underligt, at politiassistent Nikolaj Bo Larsen siger ” Du skal ikke stå og filme mig lige i hovedet!”, i det kameramanden går hen mod ham – og altså væk fra den tilbageholdte. Det virker som om, det handler om HANS ære – ikke og ikke om beskyttelsen af den tilbageholdte.

Det lugter lidt af en konstrueret forklaring betjentene imellem – noget som desværre er set mange gange i sager, hvor betjente har overtrådt deres beføjelser. Gode kollegaer dækker over hinanden og kan som minimum ikke huske, hvad der præcis skete.

En anden lidt urovækkende detalje i brevet fra Statsadvokaten – angiveligt landets fineste jurister – er, at de skriver brevet, som om det er mig, der er den forurettede.

Jeg har aldrig været involveret i sagen som andet end anmelder. Men det har statsadvokaten ikke lige fanget tilsyneladende.

Det fremgår heller ikke rigtig, om den tilbageholdte er blevet afhørt som vidne – i svaret fra SA figurerer kun politiets udlægning af sagen. Der er tilsyneladende heller ikke gjort forsøg på at afhøre den forurettede på stedet – det fremgår ihf ingen steder, selv om det er mere end sandsynligt at han er blevet afkrævet identifikation på stedet efter episoden.

Ingen af delene kan dog siges med sikkerhed, da jeg ikke har adgang til rapportmaterialet – materiale som der for det meste ikke gives aktindsigt i.

Som forventet modtog jeg den 25. marts 2019 – mere end et år efter anmeldelsen – brev fra DUP om, at sagen var afsluttet.

Hvad lærte vi så af det?

Vi lærte nok flere ting. For det første var der ikke en smoking-gun i sagen mod politiassistent Nicolaj Bo Larsen, da videoklippet var for kort til at vide, hvad der gik forud, hvorfor fakler og høtyve ikke kan findes frem alene af den grund.

Dog er denne sag endnu et lille datapunkt i forhold til politiets virke på og omkrig Christiania – endnu en lille brik i puslespillet. Et puslespil der for alle andre end Søren Pape og andre autoritært sindede mennesker tegner et tydeligt billede af, at politiet for det første opfører sig ekstremt grænseoverskridende og brutalt – og for det andet gør sig ekstremt umage med at frikende sig selv efterfølgende.

Tallene fra DUP taler deres eget tydelige sprog. Der rejses kun straffesager i 3,1% af sagerne imod politifolk – et tal der næsten umuligt kan afspejle, hvad de faktiske forhold kan bære. Man sidder som borger tilbage med en kraftig mistanke om, at systemet gør alt hvad det kan for at forhindre, at borgerne for medhold.

Læs for eksempel denne rapport om emnet her.

Det eneste egentlige opløftende ved denne sag er, at politiassistent Nicolaj Bo Larsen sandsynligvis har haft en marginalt bedre opførsel i den periode, hvor han blev efterforsket. Det er trods alt ikke ønskeligt for de politiansatte at have flere aktive efterforskninger kørende imod sig på en gang.