Frihedsaktivistens facebookkonto og side slettet

Facebook er i de senere år blevet kendt for at lukke ned for magtkritik og forskellige former for aktivisme. Har man holdninger, der ikke flugter med mainstreamen får man karantæner eller ens konto bliver simpelthen deaktiveret.

Det gælder især holdninger, der ligger udover det der typisk forbindes med status quo. Tommy Robinson blev for nylig fjernet fra platformen og mange andre mindre prominente mennesker oplever nærmest dagligt at få karantæner af kortere eller længere varighed, fordi de har holdninger der ikke flugter med centrum-venstres verdensbillede (eller det der ligger langt langt til vestre for).

Også Frihedsaktivisten har tidligere fået konti fjernet, fordi der blev bragt indhold, som ikke er faldet i platformens smag. Blandt andet fik jeg fjernet 3 konti ved sidste kommunalvalg, fordi jeg bedrev politisk satire, hvor jeg udgav mig for at være kandidat for Venstre. Frihedsaktivistens facebook-side er ligeledes fjernet flere gange for harsk kritik og modstand mod politiets metoder i forbindelse med den absurde kamp mod folks rygevaner.

Men alle gode gange 7 (eller hvad vi efterhånden er nået til). Få timer efter jeg delte blogindlægget om politibetjent Casper Kristensen blev min konto deaktiveret uden yderligere forklaring.

Beskeden fra Facebook på min personlige konto
Når man forsøger at finde Frihedsaktivistens side på facebook

Naturligvis har Facebook ret til at udstikke retningslinjerne for, hvad de vil acceptere på deres platform, men det bliver mere og mere tydeligt, at facebook ikke er stedet for systemkritikere.

Facebook er blevet så store og sårbare over for regulering, at deres holdninger og tolerancer mere eller mindre flugter med den herskende klasses ditto. En anden forklaring er, at facebook organisation simpelthen bare deler værdier med den politiske klasse.

Dissidenter bliver der mindre og mindre plads til.

I kan dog trøste jer med, at der stadig er plads til en organisation, der har som prioritet at rende rundt og tiltvinge sig adgang til folks kønsorganer, fængsle folk for handel med planter, coache politividner ulovligt, tage tibetanske flag fra folk, visitere uden mistankegrundlag, slå kamerafolk ned, give anholdte peberspray uden grund og masseanholde ulovligt til demonstrationer. Pyha, godt de stadig er online.

Godt Københavns Politi stadig er på facebook

Den slags er jo vand ved siden af at skrive et blogindlæg om en person som politibetjent Casper Kristensen, der hver dag går rundt og krænker folks basale rettigheder ved at rode dem under testiklerne. Sådan er det jo.